Forgot your your password?
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Børneguide for april

april 10 - april 30

Børneguide for april

Velkommen til vores forårsguide for børn! Med forårets ankomst kommer spirende og friske dage, der kan bruges rundt omkring i byen til diverse begivenheder. Vi har herunder samlet en række spændende bud på aktuelle forårsaktiviteter til børn i alle aldre og deres familier.

God fornøjelse!

Teaterforestilling: Didrik Drillepind
Sille Mille Fantasille har smagt på drillebær og er blevet forvandlet til Didrik Drillepind. I sin skøre rus har hun stjålet den magiske fortællepensel og krydset eventyrenes slutninger ud med noget sludder. Nu er det op til børnene at hjælpe med at genoplive eventyrene med deres fantasi. Kan de mon gøre det inden forestillingens afslutning?

Hvor: Fennebergsalen på Stadsbiblioteket, Lyngby Hovedgade 28, 2800 Kongens Lyngby.
Hvornår: onsdag den 10. april kl. 10-10.30
Pris: gratis men tilmelding HER er nødvendigt. 

 

Fortællering: Historie 1/2-timen
Deltag i en sjov og hyggelig stund med højtlæsning og sang! Vi vil dykke ned i spændende historier fra børnelitteraturen og synge dejlige sange sammen.
Imens historierne bliver læst op, vil børnene have mulighed for at nyde de fine illustrationer i bøgerne. Når vi synger og spiller, opfordres børnene til at synge med og være en del af musikken.

Hvor: Virum Bibliotek, Geels Plads 40, 2830 Virum.
Hvornår: torsdag den 11. april kl. 09.45-11
Pris: gratis men tilmelding HER er nødvendigt.  

 

Mød Pjerrot på Bakken!
Sving en tur forbi Dyrehavsbakken, hvor Pjerrot er at finde hver dag! Han glæder sig til at hilse på alle de søde børn. I finder ham ved Pjerrots hus, hvor han altid er klar på løjer. Pjerrot disker hver dag op med fortællinger, musik, tryllerier, leg og sang.

Hvor: Dyrehavsbakken 51, 2930 Klampenborg. 
Hvornår: fra fredag den 12. april kl. 15, kl. 16 og kl. 17 
Pris: gratis

 

Workshop: Kreativ med Ungerne
Kom og deltag i en kreativ workshop med Line Hvid, skaberen af “Kreativ med Ungerne”. Her får børn i alle aldre mulighed for at sætte sig ned og skabe deres eget akvarium. Vi vil bruge genbrugte syltetøjsglas til dette projekt, da det er vigtigt for os at genbruge alt, hvad vi kan. Dette afspejler filosofien bag “Kreativ med Ungerne”: at bruge det, man ellers ville smide ud.

Hvor: Børnenes Legeunivers på 1. sal i Lyngby Storcenter, 2800 Kongens Lyngby. 
Hvornår: lørdag den 13. april kl. 11-15 
Pris: gratis – læs mere HER

 

Aktivitet: Tumlingeleg
Tag med og deltag i en sjov og livlig stund med sang, dans, motorikøvelser, sansestimulering, historiefortælling og leg! Arrangementet er for børn i alderen ca. 1-5 år sammen med deres forældre, bedsteforældre og eller bonusforældre. Efter sang og leg byder kirken på saft og kaffe.

Hvor: Sognegården, Stades Krog 9, 2800 Kongens Lyngby. 
Hvornår: onsdag den 17. april kl. 9:30 – 11:00
Pris: gratis 

 

Videnskabsmarked: Forskningens Døgn for hele familien
Bliv klogere sammen med familien på et naturvidenskabeligt marked, hvor børn og voksne kan gå på opdagelse. På dagen vil der blandt andet være aktiviteter for små og store, fortællinger, shows og forsøg. 

Hvor: Stadsbiblioteket, Lyngby Hovedgade 28, 2800 Kongens Lyngby.
Hvornår: lørdag den 20. april kl. 11-15 
Pris: gratis – læs mere HER

 

Aktivitet: Rytmisk legestue
Kom forbi til rytmisk legestue i kirken, hvor børn og deres forældre kan udforske musik, rytmer og bevægelse på en sjov måde. Vi skaber et rum fyldt med sang, leg og glæde, hvor børnene kan udvikle deres musikalske og motoriske færdigheder. Alle småbørn og deres voksne er velkomne.

Hvor: Christianskirken, Christian X’s Allé 120, 2800 Kongens Lyngby. 
Hvornår: tirsdag den 23. april kl. 10-12 
Pris: gratis

 

Gudstjeneste: Stor musik for små og større
Velkommen til hyggelig musikgudstjeneste med fællesspisning for børn og deres voksne. Ved hver gudstjeneste vil vi introducere et nyt instrument og lytte til en fortælling akkompagneret af klassisk musik, mens vi ligger på kirkegulvet og beundrer de smukke kalkmalerier, der danner et imponerende loft.
Efter cirka 30 minutters sang, musik og fortælling vil der blive serveret “morfars” bedste mad til alle.

Hvor: Lyngby kirke, Lyngby Kirkestræde 1, 2800 Kgs. Lyngby.
Hvornår: torsdag den 25. april kl. 17-19
Pris: 30kr. for voksne, gratis for børn – læs mere HER.

 

Fodbold: Lyngby BK mod Vejle BK
Frisk luft, god stemning og bold på programmet. Tag familien med under armen til nogle hyggelige timer på stadion denne fredag aften, når kampen mellem Lyngby Bk og Vejle BK skal afgøres. Skyd weekenden i gang på Lyngby Stadion.

Hvor: Lundtoftevej 61, 2800 Kongens Lyngby.
Hvornår: fredag den 26. april kl. 17
Pris: klik HER for billetter. 

 

Tegnesnak: Den lille Regn
Illustrator Lena Nicolaisen er kendt for sine farverige, søde og humoristiske illustrationer, hvor dyr og blomster spiller op til fest eller gemmer sig i ly for regnen. Vær med, når biblioteket dykker ned i Lenas univers og lærer at tegne legesyge dyr.

Hvor: Stadsbiblioteket, Lyngby Hovedgade 28, 2800 Kongens Lyngby.
Hvornår: lørdag den 27. april kl. 11-12.30 
Pris: gratis, men tilmelding HER er nødvendigt

 

Workshop: Skab din drømmebil!
Art Nordic og Panduro inviterer på en kunstrejse i din drømmebil. Måske har den mange farver, måske ligner den en hest, måske kan den flyve. Panduro har redskaberne klar og workshoppen er målrettet børn mellem 5-10 år og deres forældre. Du finder workshoppen i galleriet overfor 7-Eleven. Bilerne udstilles efterfølgende til ArtExperience den 3. -5. maj, hvor de kan afhentes.

Hvor: Lyngby Storcenter 1, 2800 Kongens Lyngby 
Hvornår: søndag den 28. april kl. 11-15 
Pris: gratis – bare mød op! 


Aktivitet: Børnenes legeunivers
På 1. sal ved Illums Bolighus finder du nu Børnenes Legeunivers, hvor der er underholdning for børn og plads til en rolig stund for voksne. Her findes kreahjørne med tegneredskaber, sanserum, minibio, tumleområde og voksenområde til mor og far.

Hvor: Lyngby Storcenter 1, 2800 Kongens Lyngby 
Hvornår: frem til 30. april 
Pris: gratis 

Detaljer

Start:
april 10
Slut:
april 30
Begivenhed Kategori:

Sted

Kongens Lyngby