Handelsforeningen gik i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune og Røde Kors Lyngby-Taarbæk sammen om at arrangere et støttearrangement i byen lørdag den 19. marts for at indsamle penge og støtte op om Ukraine.
Her kunne man bl.a. opleve musik på gader og stræder. Mange butikker havde pyntet deres butikker i gule og blå farver og flere af træerne langs Lyngby Hovedgade var indhyllet i blåt og gult tyl.
TV2Lorry kiggede forbi – se indslag i nyhedsudsendelsen her: 18:30 – 19. mar. 2022 | TV 2 Lorry
Fællessang og tænd et lys
Den lokale musiker og sangskriver Martin Jantzen, der blandt andet har stået bag ”Lyngby-Taarbæk sangene” var vært for fællessang på Johannes Fogs Plads, hvor han også fremførte sin støttesang ”Tænd et lys”, som han havde skrevet tekst til, og som Mikkel Sonne havde komponeret musik til. Her tændte de opmødte lys til tonerne fra sangen.
Møde med ukrainere
Dagen stod i Ukraines tegn. Derfor var det også være muligt at møde herboende ukrainere, der fortalte om deres land generelt og situationen i det hele, over en kop kaffe hos Meyers Spisehus.
Indsamlingen for Kgs. Lyngby fortsætter
Støttearrangementet skete i tæt samarbejde med Røde Kors Lyngby-Taarbæk, og der er blevet oprettet et specielt mobilepay nr. 108557, hvor det fortsat er muligt at donere til.
Se billeder fra dagen nedenfor.
Ukraine arrangementet var støttet af Jørgen & Karla Storch’s Optimistfond
Billeder: Maria Lemming.
Film: Timm Højbjerg – Medieassistenten