Forgot your your password?

Lyserød Lørdag 2020

Lørdag den 3. oktober var Kgs. Lyngby iklædt lyserødt, da årets Lyserød Lørdag løb af stablen. Det indsamlede beløb har oversteget sidste års flotte resultat.

Der var lyserøde sløjfer i træerne, lyserøde balloner og oppyntning i flere butikkernes vinduer og masser af lyserøde aktiviteter rundt omkring, der alle tjente det formål at gøre opmærksom på- og indsamle penge til Kræftens Bekæmpelses kampagne ”Støt Brysterne”.

Lyserød Lørdag ligger normalt den 1. lørdag i okt., men på grund af Covid-19 har mange af aktiviteterne været spredt ud over ugen op til den 3. okt. Man har således kunne deltage i alt fra skattejagt på hesteryg til vinsmagning og on-line auktion med lokale kunstnere. Selv maden var i år lyserød med en lyserød frokostanretning hos Meyers Spisehus.  

Til selve Lyserød Lørdag dannede Lyngby Storcenter rammen for indsamlingen. Her kunne man bl.a. vinde flotte præmier i tombolaen og på Kræftens Bekæmpelses stand få en snak om kræft. Der var også salg af de karakteristiske lyserøde sløjfer, der er symbolet for brystkræft. På gade og stræder rundt om i byen kunne de forbipasserende lytte til sangerinden Kat Herlos smukke sange, der fik en ekstra dimension på dagen, da sangerinden selv har haft kræft tæt inde på livet. 

Det indsamlede beløb af dette års Lyserød Lørdag i Lyngby er endnu ikke endeligt opgjort. Men det ligger lige nu på over 70.000 kr., hvilket er 10.000 kr. mere end i forhold til 2019.

Tak til sponsorerne

Det er Kræftens Bekæmpelse, der er organisator på ‘Lyserød Lørdag’ med lokalformand Vivian Steen-Knudsen i spidsen. Men for at arrangementet kunne blive en realitet, har en række virksomheder givet et sponsorat til dagen. Derfor skal der lyde en særlig stor tak til:

  • Auktionshuset
  • Better Sleep
  • Bog&Idé
  • Da Basso
  • Det Sunde Køkken
  • Dulong Fine Jewelery
  • Engelsk Herremagasin
  • Fest og Farver
  • Frisør Rodeo  
  • IdéNyt
  • Irma  
  • KB Lokalforening Lyngby-Taarbæk
  • Louis Nielsen
  • Lyngby Storcenter
  • Magasin
  • Masai
  • Meyers Spisehus Lyngby
  • Mærsk Drilling
  • Rituals
  • Røde Kors      
  • Sparekassen KronJylland
  • SparNord
  • Stuhr   
  • Sæther
  • Søstrene Grene 
  • Tommy Hilfiger
  • VinSpecialisten   
  • VinTema
  • …Samt alle de mange frivillige, der gjorde dagen og de mange aktiviteter mulig.