Lyngby Hovedgade 27, 2800 Kongens Lyngby
Hos Lyngby Svane Apotek kan du købe alt fra hudpleje til vitaminer og receptpligtig medicin. Vores faguddannede medarbejdere giver dig en saglig, uafhængig og individuel rådgivning. Vi guider dig til hvordan, du skal tage din medicin, og hvad du evt. skal være opmærksom på, når du tager den. Vi hjælper dig også gerne med at finde den helt rigtige dagcreme til din hud. Lige meget hvad din situation er, eller hvad du har brug for hjælp til, står vi klar til at vejlede dig.
Lyngby Svane Apotek tilbyder også en række serviceydelser. Du kan bl.a. bestille dine apotekervarer og receptmedicin på apotekets hjemmeside, hvorefter du enten selv kan afhente medicinen på apoteket eller få det leveret med bud. Vi tilbyder også gratis medicinsamtaler til borgere, som er nydiagnosticeret med en kronisk lidelse, eller kronikere, som har problemstillinger omkring deres medicinering. Hvis du tager inhalationsmedicin, kan du også få lavet et inhalationstjek på apoteket. Man regner med, at helt op til 50% af dem, der tager inhalationsmedicin, ikke bruger inhalatoren rigtigt. Så hvis du er i tvivl, så kom ned og få et inhalationstjek. Skal du ud og rejse og mangler forskellige vaccinationer? Så kan du også blive vaccineret på Lyngby Svane Apotek. Besøg hjemmesiden sikkervaccination.dk og læs mere. Se alle de serviceydelser, som apoteket tilbyde på vores hjemmeside. På hjemmesiden kan du også finde gode råd om f.eks. behandlingen af eksem, hvordan man færdes i solen, rygestop og prævention.
Lyngby Svane Apotek er et vagtapotek, hvilket betyder, at apoteket har en udvidet åbningstid. Apotekets vagtperiode er fra 6:00-8:00 og fra 20:00-24:00. På helligdage er vagtperioden fra 6:00-24:00. I vagtperioden tillægges der et gebyr for køb af medicin og andre vare. Se mere om f.eks. udbringning af medicin med taxa i vagtperioden på apotekets hjemmeside.
Kom ind og besøg Lyngby Svane Apotek på Lyngby Hovedgaden.