Vær med til at kåre årets flotteste julevindue i Kgs. Lyngby i midtbyen og vind et gavekort på 500 kr. til Magasin.
I foråret kunne man kåre årets butik, det blev BOGhandleren, nu er turen kommet til årets flotteste julevindue.
Med til ægte julestemning hører at gå rundt i byens gader og se på de mange flot pyntede julevinduer – lige fra de traditionelle med nisser og elektrisk tog til de stilrene og måske oven i købet bæredygtige.
Nu inviterer Handelsforeningen kunderne til at kåre ”Årets Flotteste Julevindue”. Tag en tur rundt i midtbyen i Kgs. Lyngby og se på de mange julevinduer og find frem til din favorit.
Gå ind på visitlyngby.dk og skriv hvilken butik, du synes, der fortjener titlen og skriv en kommentarer om, hvorfor du har valgt lige netop det vindue.
Konkurrencen løber fra den 16. nov., hvor juletræet og julebelysningen tændes i byen, og frem til den 11. dec. Vinderen får direkte besked og offentligøres den 17. dec. sammen med ”Årets Flotteste Julevindue”.
Der trækkes lod mellem alle besvarelserne til et gavekort til Magasin på 500 kr.