Politiets Damekor har valgt at donere en julekoncert til Thin Blue Line Denmark, og BMW Experience Center inviterer derfor til en smuk julekoncert, hvor man samtidig støtter tilskadekomne politifolk og deres pårørende.
Koncerten varer ca. 60 minutter og det er unummereret siddepladser.
Efterfølgende vil der være mulighed for en kop kaffe og julesmåkager.
Politiets Damekor har en formålsparagraf der lyder: ”At synge for borgerne og derved bidrage til at fremme tillid og forståelse mellem borger og politi”.
Dette formål er ikke blevet mindre aktuelt siden 1984, hvor koret blev stiftet. Korets 40-års jubilæum markeres med en jubilæumskoncert i marts 2024.
For at kunne blive optaget i koret, skulle man tidligere være ansat i politiet eller gift/samboende med én, der var ansat. Dette betyder, at mange i koret er kvindelige politifolk, kontoransatte, koner, kærester eller har anden familiemæssig tilknytning til politifolk.
For billetter, klik HER.