Historiske dage løber i år af stablen på Kulturstedet Lindegaarden. Her kan du deltage i en masse aktiviteter, og blive klogere på Lyngbys historiske udvikling helt frem til i dag.
25 lokale kulturforeninger fortæller om, hvad de laver ved miniforedrag, quizzer, mv.Der bliver også længere foredrag, byvandringer (bl.a. på engelsk), oplæsning, teaterforestillinger for børn og voksne, musikquizzer, konkurrence med høns, tombola, lirekassespil og korsang, fortælle- og historiehjørner, konkurrencer og skæg og ballade for børn.
Der vil være salg af mad, kaffe, vand/øl, popcorn mm.
Når entreen på 25 kr. for voksne (børn op til 12 år er gratis) er betalt, kan du deltage i alle løjerne. Undtagen teaterforestillingen ”I Guder!” som du skal bestille billet til på www.kulturstedetlindegaarden eller købe i døren.
Se hele programmet for “Historiske Dage i Lyngby-Taarbæk” HER