Hov… var det ikke…? – Ja det var måske en nisse du så ud af øjenkrogen eller hørte synge i det fjerne.
Det er jul i Kgs. Lyngby, og der er pyntet op med gran og stjernedrys i byen.
Hvem ved …måske får du stjerner i øjnene i mødet med tre drillenisser i bybilledet omkring Hovedgaden. De byder dig måske op til lidt julegymnastik eller inviterer dig til at synge med på julens sange til glæde for børn og barnlige sjæle.
Nisser er: Pierre Miehe Renard, Anja Owe og Laura Kamis Wrang.
Arrangementet er støttet af Lyngby-Taarbæk Kommune i forhold til at fremme byliv og kultur.