Sammen med juletræstænding den 21. november igangsatte vi vores julekonkurrence, hvor kunder og besøgende i Kongens Lyngby kan stemme på stedet med det flotteste julevindue og den bedste julestemning. Den 5. december sluttede afstemningen og i dag, bliver vinderen offentliggjort.
….Og vinderen er
Vinderen af Årets Flotteste Julevindue er: Höjris
Vinderen af Årets bedste julestemning er: Höjris

Det er noget ganske særligt, at det samme sted vinder begge præmier, men Höjris (Bjælkevangen 61) har i særlig grad udmærket sig og fået stemmer nok til at vinde begge titler.
Om årets vindere er der blandt andet sagt:
”Meget flot og anderledes julepynt. Flotte blomsterdekorationer. Personalet emmer af julehumør.”
”Det minder om hygge og min barndom”.
”Det er det ene og alene fordi hjertet er med i alt, hvad Højris foretager sig”
”Blomster – julepynt – gaveideer – julebelysning – alt gjort med kærlighed og omtanke. Det er en smuk vandring i Juleland.”
”Det varmer helt ind i maven og hjertet, når man kommer til Højris. Der er velkomst med smil – og varmen og stemningen gir noget til ens hjerte.”
Det er Handelsforeningen Kongens Lyngby, der står bag konkurrencen, og herfra skal lyde et stort tillykke til Höjris, ejerne Karin og Ole, og stort tak til alle, der har stemt i konkurrencen.