Brede Høker ligger i en del af det gamle industrikompleks Brede Værk. Vi er din lokale købmand og cafe med håndplukkede lækkerier og andet godt, forsamlingshus med fællesmiddage og masser af aktiviteter, selskabslokale med forplejning – og i det hele taget det lille hjerte, der banker for alle i lokalområdet og folk på besøg.
Høkeren er en kombineret købmand, cafe og forsamlingshus. Her kan man nyde sin morgenkaffe med godt brød og kager. Du kan spise en lækker frokost, eller gå på opdagelse på hylderne med håndplukkede købmandsvarer og hjemmelavet take-away.
En gang om måneden åbner forsamlingshuset for de meget populære fællesmiddage, hvor 80 spisende gæster samles om månedens ret.
Brede Høker arrangerer gennem året masser af events såsom loppemarked, koncerter i Slusegården, fastelavn, Halloween, julestuer og meget mere.
