Information

Social Run & Walk hos Chiva Roasters

Trongårdens IF og kaffebar og risteri Chiva Roasters byder igen på en søndag, der starter med frisk luft, fællesskab og kaffe. Der mødes hos Chiva på Firskovvej 16A kl. 8.45 til fælles opvarmning, og kl. 9.00 går turen af sted.

Du vælger selv, om du vil løbe 5 km eller tage den rolige 2 km walk & talk-rute, som også er oplagt for familier og venner. Bagefter venter en kop filterkaffe og en lun croissant. Det handler ikke om at løbe hurtigst eller længst, men om at få pulsen op og dele et smil, mens byen vågner.

Alle er velkomne.