Har du været forbi Klampenborgvej for nylig? Så har du måske lagt mærke til den smukt dekorerede julepostkasse ved “sandkassen”. Den fine postkasse er venligt doneret af XL-BYG FOG og kreativt udsmykket af Tina Malene Art – en lokal kunstner fra Lyngby-Taarbæk Kommune.
✨ Læg dit juleønske i postkassen✨
Julepostkassen står på Klampenborgvej helt frem til jul, og alle børn er hjerteligt velkomne til at lægge deres juleønske i den. Hver advent trækker vi, i Handelsforeningen for Kongens Lyngby, en heldig vinder, der får sit juleønske opfyldt.
🎄 Sådan deltager du🎄
Skriv dit juleønske på en seddel, og husk at tilføje dine kontaktoplysninger (navn og e-mail eller telefonnummer).
Skulle du ikke blive ugens heldige vinder, er der ingen grund til at miste juleglæden – dit ønske følger automatisk med i næste uges lodtrækning.
Vi finder en ny vinder hver mandag efter advent, og den heldige får direkte besked.

