Information

Konkurrence: Årets Flotteste Julevindue og Årets Bedste Julestemning

Handelsforeningen for Kongens Lyngby inviterer igen i år alle til at kåre årets flotteste julevindue samt årets bedste julestemning blandt byens butikker og steder. Der trækkes lod blandt alle, der afgiver deres stemme, om et Kgs. Lyngby gavekort på 500 kr.

Med til ægte julestemning hører at gå rundt i byens gader og se på de mange flot pyntede julevinduer lige fra de traditionelle med nisser og elektriske tog til de mere stilrene og moderne.

Handelsforeningen for Kongens Lyngby inviterer igen i år borgere, besøgende og kunder til at kåre ”Årets Flotteste Julevindue” og dermed den butik, der har gjort mest ud af deres julevindue. Så tag en tur rundt i midtbyen, i Kongens Lyngby, og se på de mange julevinduer og find frem til din favorit.

Årets bedste julestemning

Med til julen hører også julestemning. Derfor opfordrer Handelsforeningen også til at stemme på den butik, behandler, café eller det spisested, som du mener har den bedste julestemning i byen – det kan både handle om oppyntningen, om indretningen, eller hvad du ellers mener giver ‘jule-vibes’, når du træder indenfor.

Afstemningen åbner den 21. november og løber frem til den 5. december. Den 10. december annoncerer vi vinderne af konkurrencen herinde på Visitlyngby.dk såvel som i en vinderannonce i det Grønne Område.

Vinderen af gavekortet på 500 kr. får desuden direkte besked, efter konkurrencens udløb.

Afgiv din stemme i konkurren lige >>>HER

Juleaktiviteter

Se, hvad du kan opleve i Kgs. Lyngby i julen 2025