Allehelgensdag er dagen, hvor vi mindes de døde, både dem vi lige har mistet, og dem vi savner, selvom det er længe siden. I Lyngby Kirke holdes en eftermiddagsgudstjeneste ved kirkens præster og musikere.
Under gudstjenesten er der mulighed for at tænde lys og få navnet på en afdød slægtning eller ven læst højt. Pen og papir ligger fremme i våbenhuset. Med ord, toner og stilhed er der plads til eftertanke og minder.
Efter gudstjenesten byder kirken på lidt at styrke sig på. Alle er velkomne. Mødested er Lyngby Kirke, Lyngby Kirkestræde 1.