Tag med på en gratis byvandring gennem noget af Kongens Lyngbys ældste historie, fra kirken over Assistens Kirkegård til det gamle landsbykvarter Bondebyen.
Turen starter ved kirken, hvor udvalgte gravmæler besøges, fortsætter til Assistens Kirkegård fra 1851, og slutter i Bondebyen, det bevarede landsbykvarter med gårde fra udskiftningen i 1778. Turen afsluttes ved café Frk. Friis i Bondebyen, hvor der er mulighed for at spise frokost på egen hånd.
Torsdag 3. september kl. 11.00-12.30. Mødested: ved “Tronstolene” nedenfor kirken på Lyngby Hovedgade. Gratis deltagelse. Turen aflyses ved regnvejr.