Information

BMW Art Cars Exhibition – Classic Car House

Til foråret kan du opleve noget helt særligt, en udstilling vi er ganske stolte af. Classic Car House præsenterer den største udstilling af BMW Art Cars i Nordeuropa nogensinde, med 11 ikoniske biler skabt af nogle af verdens mest anerkendte kunstnere.

Her mødes kunst og bilkultur i en unik udstilling, hvor værker af bl.a. Jeff Koons, Roy Lichtenstein, David Hockney, Jenny Holzer og Andy Warhol kan opleves side om side. Det er første gang, så mange BMW Art Cars er samlet i Danmark.

Udstillingen er en del af BMW Art Car World Tour og giver et sjældent indblik i, hvordan biler gennem tiden er blevet forvandlet til rullende kunstværker.

Udover de 11 originale biler kan du også opleve de såkaldte maquetter – miniaturemodeller, som kunstnerne har brugt i deres kreative proces.

Udstillingen kan opleves hos Classic Car House fra 27. marts til medio maj 2026, hvorefter et 11. værk – Andy Warhols BMW M1 – bliver en del af udstillingen, som herefter kan opleves frem til 21. juni 2026.

En oplevelse for både kunstelskere, bilentusiaster – og alle med sans for design og historie.