
Glæd dig til en magisk juletid i hjertet af Kongens Lyngby. Byen emmer af hygge, når julelysene tændes, duften af gløgg og brændte mandler breder sig, og gaderne fyldes med julestemte mennesker. Kom og vær med til årets mange hyggelige juleaktiviteter – fra julemarked og musikalske oplevelser til børnevenlige arrangementer og hyggelige stunder med familien.
4. nov.- 14. dec.: Ønsketræet i Lyngby Storcenter
Udvælg og køb en gave til en, der ikke har så meget.
Læs mere om arrangementet >>>HER
10.-30. november: Nisserne fylder julesokkerne med gaver
Køb en julesok i Lyngby Storcenter og hæng den op på Store Torv, så vil nisserne lægge godter og legetøj i de tre første mandage i december (1., 8. og 15. december).
30. nov.-21. dec.: Find julepynten i byens butikker
Rundt i Lyngby Hovedgades butikker er der gemt flot julepynt fra kunstsammenslutningen Åbne Døre – find julepynten og deltag i konkurrencen.
Mere info kommer.
21. november: Gløggsmagning i Kgs. Lyngby
Kom forbi butikkerne, smag lækre gløggvarianter fra byens cafeer og stem på din favorit.
21. november: Juletræstænding i Kgs. Lyngby 2025
Kom og mærk julestemningen brede sig, når vi sætter julen i gang med tænding af det store juletræ og den nye julebelysning.
21. november – 5. december: Kåring af Årets Julevindue og Årets Julestemning
Vær med til at kåre stedet med det flottest pyntede julevindue og stedet med den bedste julestemning blandt byens butikker og spisesteder.
Mere info herom senere.
22. november: Bilbanko og fællesspisning med juletema
Kom og smag lækker julemad og deltag i banko om fede præmier hos Classic Car House.
22. november: Det store Julemandsløb i Kgs. Lyngby
Det traditionsrige julemandsløb er en hyggelig og sjov familiebegivenhed, hvor alle deltagere får udleveret julekostumer, som de løber/går rundt i. Alt overskuddet går til et godt formål.
23. november: Julestue på Brede Høker
Kom forbi til hyggelig julestue på Brede Høker, hvor du kan lave din egen juledekoration sammen med Anita og Kirsten – to garvede jule-entusiaster.
23. november: Lindegaardens Julemarked
Oplev kunsthåndværk, julerier og stemning i Bondebyen, når Lindegaarden inviterer indenfor til deres hyggelige julemarked.
24. – 29. november: Høkernissen flytter ind
Aflevere dit barns julesok hos Brede Høker imellem den 24.-29. november, og kom hver søndag i advent og se, om Høkernissen måske har lagt en lille gave i sokken.
28. nov. – 21. dec.: Et Juleeventyr på Bakken
kom og oplev magi, musik og eventyr, når Eventyrteatret opfører ’Et juleeventyr’ i teltet på Bakken.
29. november: Juleportræt
Få taget et professionelt juleportræt i smukt julemiljø i Lyngby Storcenter, og få printet med hjem. Kl. 12-16.
29. november: Julefællessang for børn og barnlige Sjæle
Kom og syng julen ind i Lyngby Kirke.
29. nov.– 26. dec.: Jul på Frilandsmuseet
Kom forbi Frilandsmuseet i weekenderne op til jul samt i juledagene 22.–26. dec., hvor hele familien kan opleve jul som i gamle dage. Her bliver museet fyldt med julemad, nisser, teater, juleværksteder og pyntede gårde.
29. november: Juleværksted på Stadsarkivet Frieboeshvile
Kom i julestemning sammen med familien til et hyggeligt juleværksted med klippe- og klisterier, traditioner og fortællinger fra det gamle køkken på Frieboeshvile.
29. november: Juletræstænding på Classic Car House
Kom og vær med, når julemanden tænder det store juletræ på Virumgård, og julestemningen spreder sig i hele Classic Car House.
29. November: Julemarked – Sorgenfri Kirke
Kom og køb årets værtindegaver – f.eks. en flot juledekoration fra Dekorationsboden, lækker hjemmelavet snaps fra Snapseboden, småkager fra Delikatessen eller gylden olivenolie direkte fra Umbrien.
30. nov. – 21. dec.: Adventskoncerter på Classic Car House
Kom i julestemning på Classic Car House, når der der synges smukke julesalmer og sange.
30. november: Julet dragbanko hos Meyers Spisehus
Kom og oplev en sprudlende julet bankoaften med glitter, glamour og god stemning. Dragqueen, Miss OTB, indtager scenen med stiletter, glimmer og underholdning i topklasse.
30. nov. – 21. dec: Juleværksted på SMYKBAR
Kom til juleværksted på SMYKBAR hver søndag fra 30. nov. og op til jul. Der er gratis gløgg, julemusik og julestemning. Kom og lav årets julegaver.
1. – 23. december: Mød julemanden hver weekend i Lyngby Storcenter
Hver weekend i december + 22.-23 december kan du møde julemanden i Lyngby Storcenter mellem kl. 12-15.
1. – 23. december: Julejagten i Lyngby Storcenter
Kan du finde skovens dyr, som har gemt sig i julepynten rundt i centret?
2+3. dec.: Julebad med oplæsning
Lyngby Svømmehal og Stadsbiblioteket inviterer til et stemningsfuldt arrangement, hvor du kan slappe af i varmvandsbassinet i stearinlysenes skær, mens der bliver læst julehistorier op.
Læs mere om arrangementet den 2. dec. >>>HER
Læs mere om arrangementet den 3. dec. >>>HER
4. december.: Julecarols i Lyngby Kirke
Træd ind i julestemningen, når kirkens organist Regina Bruun fremfører engelske julecarols på det nye orgel.
6.-7. dec + 13.-14. dec.: Julemarked i Raadvad Fabrik
Kom i julestemning og oplev kreativitet, håndværk og hyggelig atmosfære i de historiske rammer på Raadvad Fabrik, når værkstederne holder juleåbent.
6. – 7. december: Se juleklassikeren ’Alene Hjemme’ i Kinopalæet
Den 6. + 7. december spiller Kinopalæet flere forestiller af ’Alene Hjemme’ – en af de ultimative julefilm, vi alle kender.
6. december: Faster Lizzies jul
Kom til juleforestilling for de 3-8 årige på Stadsbiblioteket, hvor Faster Lizzie underholder.
6.-7. december: Julemarked i Lyngby Nordre Mølle
Igen i år er der julemarked i Lyngby Nordre Mølle, hvor en række spændende kunsthåndværkere og aktører, med lækre specialiteter, byder velkommen indenfor i den gamle mølle.
8. december: Kuhlaukorets julekoncert
Kuhlaukoret synger livlige og smukke julesatser i Christianskirken og inviterer også dig til at synge med på flere julefællessange.
8. december: Julekoncert med Virumkoret
Kom til stemningsfuld koncert i Sorgenfri Kirke med Virumkoret kl. 19.30.
10. december: Julekoncert med Caroline Amalie koret
Kom og nyd julestemningen med et program af sange fra årstiden og klassiske julesange. Du inviteres også til at synge med på en række fællessange.
10. december: Julekoncert med alle korene i Sorgenfri Kirke
Kom til stemningsfuld koncert i Sorgenfri Kirke kl. 17.30-19.30.
12. december: Luciaoptog i Lyngby Storcenter
Engelsborgskolens elever går Luciaoptog i Lyngby Storcenter kl.16.00
12. december: Krybbespil for børn
Kom til krybbespil for de 3-6 årige børn i Lyngby Kirke.
13. december: Jul på Rådhuset
Kom til sjove og hyggelige juleaktiviteter på Rådhuset med skattejagt for børnefamilier, Pjerrot og en stribe julekoncerter med lokale kor fra kl. 10:00-20:15.
13. december: Luciaoptog igennem Lyngby Hovedgade
Oplev Lyngby Kirkes børnekor og Sorgenfri Kirkes børnekor gå Luciaoptog igennem Lyngby Hovedgade. De starter ved Lyngby Kirke kl. 16.45 og slutter af med en koncert foran Rådhuset klokken 17.00.
13. december: Koncert med Lyngby-Taarbæk Brass Band
Kom i julestemning med Lyngby-Taarbæk Brass Band, det lokale orkester og et af Danmarks bedste brassbands, når de spiller deres traditionsrige julekoncert i Christianskirken.
13. december: Koncert Juleønsker
Oplev julestemningen, når Vokalensemblet Dekorum, under ledelse af Peter Hanke, fremfører hjertevarm kormusik.
14. december: Julekoncert med Richters Skala
Julekoncert i Sorgenfri Kirke kl. 16.30.
14. december: Vokalgruppen Dynamic synger julen ind
Julekoncert på Kulturstedet Lindegaarden.
14. december: Klippe-klistre
Kom til klippe-klistre eftermiddag i Lyngby Storcenter kl. 12-16.
15. dec. Koncert med Elverhøjkoret
Kom til koncert med Elverhøjkoret i Christianskirken kl. 19.30-20.30.
17. december: Silent Night koncert med Nina Luna og Kristof Jasik
Tag en velfortjent pause fra decembertravlheden og oplev en aften fyldt med nærvær og magiske juletoner i Christianskirken med gospelsangerinden Nina Luna – en af Danmarks mest anerkendte stemmer inden for genren.
20. december: kreativ juleworkshop
Kom og lav din egen julekugle til juletræet i Lyngby Storcenter kl. 12-16.
20. december: Julehygge med Esben Dalgaard
Stadsbiblioteket inviterer børnefamilier til en stemningsfuld eftermiddag, hvor skuespiller Esben Dalgaard lægger vejen forbi og læser højt af en hjertevarm julehistorie.