Julen handler om at give, og med Ønsketræet i Lyngby Storcenter kan du være med til at gøre en forskel for børn og familier, der har brug for lidt ekstra varme i december. Ønsketræet står i gangen foran Skoringen fra tirsdag den 4. november til og med søndag den 14. december.
Sådan deltager du:
- Vælg et ønske fra træet
- Køb gaven i en af centerets butikker
- Få den pakket ind i butikken eller i pakkeværkstedet
- Aflever gaven i Informationen på 1. sal inden for 3 dage og senest den 14. december
Du er anonym som gavegiver, men du må gerne vedlægge en lille hilsen.
To typer ønsker:
- Vælger du en stjerne, går gaven til børn gennem Red Barnets Familieoplevelsesklub i Valby.
- Vælger du en julekugle, sørger Virum-Sorgenfri Rotary Klub og Lyngby International Rotary Club for, at gaven når frem til lokale modtagere før juleaften.
Rotary-klubberne støtter blandt andet Charlottenlund Krisecenter, Danner, Forældrefonden, Julehjælpen i Lyngby og flere lokale organisationer.
Kom forbi og vær med til at skabe juleglæde for dem, der har allermest brug for det.