Information

Bakken after Dark

Gys og rædsel på Bakken: To nye horror-forlystelser i efterårsferien

Når mørket falder på og luften bliver køligere, vågner Bakken til live i sin mest uhyggelige dragt under Bakken After Dark. I år kan du glæde dig til to helt nye horror-forlystelser, som kun åbner i aften-timerne i efterårsferien.

Mine Massakren

Træd ind i de mørke, labyrintiske minegange under Bakken’s gamle rutschebane, men pas på — for her gemmer sig ubudne gæster. Du bevæger dig gennem snørklede tunneller, forladte maskiner og skumle gange, mens minearbejdere (og måske noget andet) holder øje med dig. Forvent flere gys og dramatiske overraskelser, hvis du tør fortsætte.

Indgangen ligger midt i Den Gamle Rutschebane – du finder den nær tunnelen under banen.

Labrini’s Psycho Circus

Velkommen til cirkus helvede — her møder du de forvrængede og foruroligende klovner og skabninger, som Labrini stolt fremviser i sin gale forestilling. Banens stier og gangarealer under dens kulørte lamper fører dig ind i et univers, hvor intet er normalt, og alting kan blive uhyggeligt.

Forvent at dine sanser bliver udfordret – og at du måske bliver jagtet af det du mindst venter! Indgangen befinder sig under vandrutschebanen.

Praktiske oplysninger

Vi anbefaler ikke disse forlystelser for børn under 12 år.

Ruterne tager typisk 5-10 minutter, afhængig af hvor hurtigt du bevæger dig, og hvor meget du skræmmes undervejs.