Information

Liv i Lyngby: Mød hjemmeværnet

Til årets byfest Liv i Lyngby, om lørdagen den 6. september, får vi besøg af Hjemmeværnet, Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland,  – og de kommer ikke tomhændede!

Kom og se deres imponerende udstyr helt tæt på – de medbringer blandt andet deres militære køretøj, som du kan sidde i. Du kan også finde ud af, hvor tungt et gevær egentlig er og se deres militære udrustning. Få en snak med de frivillige, der hver dag arbejder for vores fælles sikkerhed.

Det bliver en unik mulighed for både børn og voksne til at stille spørgsmål, høre spændende historier fra virkeligheden og måske selv blive inspireret til at være en del af fællesskabet.

Kig forbi, mærk stemningen og oplev Hjemmeværnet på nært hold – vi lover, det bliver både lærerigt og spændende!

Hjemmeværnet står på Lyngby Torv ved siden af Beredskabet.

Se hele programmet for Liv i Lyngby >>>HER