Kalder alle børn og barnlige sjæle – til Liv i Lyngby kan du slippe din indre opfinder og racerkører løs! Hos Opfinderskolens stand bygger vi små, seje fjernstyrede elbiler – helt fra bunden. Du designer selv din bil, sætter motor og batteri på plads, og giver den dit helt personlige præg.
Når bilen er klar, er det tid til at teste den på vores store forhindringsbane. Kan din bil klare svingene, bakkerne og bumpene – og komme først i mål?
Undervejs udforsker vi også, hvordan en rigtig moderne elbil fungerer. Du kan komme helt tæt på elmotorer, batterier og de smarte tekniske løsninger, der får elbiler til at suse lydløst afsted.
Kom forbi – og kør med strøm på opfindsomheden!