Velkommen til Visit Lyngbys digitale julekalender. Hver dag fra den 1. dec. og frem til juleaften kan du åbne en låge og få masser af inspiration, tips og tricks til julen i Kgs. Lyngby.
Uden at løfte sløret for meget kan du glæde dig til bl.a. at få inspiration til, hvordan din make-up og dit hår skal sidde til julens mange festlige lejligheder, hvilke vine der går godt til julemenuen, hvilke kulturoplevelser du kan opleve i Kgs. Lyngby i julemåneden og meget meget mere – så glæd dig!
Dagens bogstav
Efter dagens juleinspiration vil der sidst i videoen blive vist et bogstav. Se de 24 videoer her på siden, og sæt bogstaverne sammen til en sætning. Indsend dit bud på den rigtige sætning via linket her på siden, som bliver tilgængeligt i ugen op til jul.
Så luk en låge op hver dag og få et nyt kig på julen i Kgs. Lyngby.
Vind flotte præmier
Svarer du med den rigtige sætning, deltager du i lodtrækningen om tre flotte præmier. De forskellige deltagere har lagt spændende og store pakker i en 1., 2. og 3. præmiesok med pakker, gavekort til byens butikker og fribilletter til kulturelle oplevelser – med en værdi på over 5000 kr. – heriblandt gavekort til BOGhandleren, Jardex, Fest og farver og Lyngby Storcenter. I kan også vinde et flot smykke fra Blaesild & Ring, halstørklæder fra Touché, fribilletter til Frilandsmuseet, sæsonkort til Bakken, kosmetik fra Sisley, drikkevarer fra Lyngby Vinkælder, sportstøj fra Lyngby Boldklub samt bog og adgangsbilletter til foredrag på Stadsbiblioteket.
STEM STEM STEM
Så når du tror, at du har gættet den rigtige sætning (og fået indsat de rigtige mellemrum), så husk at afgive dit bud lige herunder. Du har helt indtil den 31. december til at indsende svaret, og vi finder vinderne i starten af januar, hvor vinderne får direkte besked.
Det er Handelsforeningen for Kongens Lyngby og Omegn, der ejer og administrerer Visit Lyngby.