Forgot your your password?

Vinderne af Årets Butik og Årets Spisested 2025 er fundet!

 

Den Helt Rigtige Bager er kåret som årets butik og Höjris som årets spisested. Handelsforeningen Kongens Lyngby står bag konkurrencen, men det er kunderne, der har stemt og valgt der favoritter.

Der var spænding lige til det sidste, da henholdsvis årets butik og spisested skulle kåres til årets generalforsamling i Handelsforeningen Kongens Lyngby.

Forud havde kunderne haft mulighed for stemme på i alt seks nominerede kandidater. Alle de nominerede er medlemmer af Handelsforeningen og udvalgt på baggrund af bl.a. deres initiativrige engagement og ikke mindst gode service.

Kunderne har talt

Det var kunderne, der gennem en afstemning, valgte henholdsvis årets butik, hvor Helse- og Idrætsklinikken, SMYKBAR og Den Helt Rigtige Bager var nomineret, samt årets spisested, hvor de nominerede var Café Mig og Annie, Sticks’n’Sushi og Höjris.

Mere end 1400 stemte og valgte Den Helt Rigtige Bager som årets butik, mens Höjris vandt titlen som årets spisested.

Glæden var stor blandt vinderne – også over de kommentarer, som kunderne havde givet med på vejen. Der var rigtige mange søde ord om alle nominerede.

Om Den Helt Rigtige Bager sagde kunderne blandt andet:

  • “Højere kvalitet og service finder man ikke. Altid smilende personale og bedste brød jeg har fået i Danmark”

I forhold Höjris var det maden, personalet og omgivelserne, som især blev fremhævet:

Her sagde kunderne bl.a.:

  • “Kvalitetsmad, hygge, charme, god betjening. Jeg elsker at komme der og har introducere det til alle mine veninder, som er vilde med Højris, ligesom jeg er”.

Vinderne vises frem i avisannonce i Det Grønne Område, og derudover får de diplom, som de kan hænge op i butikken samt klistermærker til at sidde på døren, der viser, at de det kommende år kan bryste sig af titlen som henholdsvis årets butik og spisested i Kgs. Lyngby.

STORT TIL LYKKE TIL VINDERNE!

Leave a reply