Vinderen af Handelsforeningen for Kgs. Lyngby’s konkurrence om ”Årets Flotteste Julevindue” er fundet.
Det blev Cornelius K Optik på Klampenborgvej, der løb med sejren – og faktisk for 2. år i træk.
”Super flotte og klare farver der lyser op, bringer glæde og godt humør i den mørke Corona tid”.
”Man kan ikke undgå at komme i julestemning og blive helt nostalgisk af de fine detaljer.”
Sådan lød nogle af de mange kommentarer, som vinderen fik med på vejen af kunderne, og Annette Holmstrøm, der ejer Cornelius K Optik sammen med Daniel Back, er utrolig glade for at vinde titlen ”Årets Flotteste Julevindue” og takker for de mange stemmer.
Det er optikværtinde Tina Bech, der står bag både idéen og udsmykningen af det flotte vindue med pakker i pink papir med orange og lyserøde bånd og med matchende julekugler og med julegrise rundt omkring i vinduet.
Magasin fik en 2. plads, mens årets 3. plads gik til Røde Kors i tæt opløb med guldsmed Blaesild & Ring.
Der er stadig tid til at nyde ”Årets Flotteste Julevindue”. Så kig forbi Cornelius K Optik på Klampenborgvej – men kig også forbi byens mange andre flotte julevinduer på vejen og kom i ægte julestemning.
Handelsforeningen for Kgs. Lyngby ønsker til lykke til vinderen og sige tak for de mange stemmer til konkurrencen, der også er med til at give butikkerne et skulderklap i en svær tid.
Læs mere om vinderen og se billeder af flere af byens flotte julevinduer her