Forgot your your password?

Vinderen af ”Årets Flotteste Julevindue” blev…

Cornelius K Optik med deres smukke og julede vindue med Nøddeknækker tema.

I forbindelse med juletræstændingen i nov. udskrev Handelsforeningen for Kgs. Lyngby en konkurrence om, hvilken butik, der havde ”Årets Flotteste Julevindue” 

Conelius K Optik havde det flotteste vindue

…Det varmer rigtig meget

”Det er det smukkeste vindue, rigtig julet”. ”Utrolig smukt Nøddeknækker tema, som pynter så fint i vinduet ligeså vel som inde i butikken – skønt syn”. ”Minder om jul da man var barn – meget autentisk.”

Sådan lød nogle af de mange kommentarer, som vinderen fik med på vejen, og Annette Holmstrøm, der ejer Cornelius K Optik sammen med Daniel Back, er utrolig glade for den ny vundne titel og de mange kommentarer fra kunderne i forbindelse med afstemningen:

”Vi er utrolig glade for alle de stemmer, vi har fået. Det varmer rigtig meget, og vi føler, det er en ære at blive kåret til ”Årets Flotteste Julevindue” af kunderne”.

“Jeg elsker selv temaet om Nøddeknækkeren”

Det er optikværtinde Tina Bech, der står bag det flotte vindue. Tina har pyntet vinduer i mange år, da hende og hendes mand tidligere har haft et dekorationsfirma.

Ud fra din mange kommentarer at dømme, har temaet med Nøddeknækkeren – og minder tilbage til den mere traditionelle jul haft sit indvirkning hos kunderne, og det glæder Tina.

”Jeg elsker selv temaet om Nøddeknækkeren. Det er et rigtig eventyr og henvender sig både til børn og voksne. Jeg ville gerne skabe blikfang med vinduet og forkæle lidt med nogle sjove detaljer og vise brillerne frem på en anderledes måde – og det har jo så heldigvis fænget kunderne”.

Tina gør i det hele taget meget ud af udsmykningen i butikkens vindue, så det aldrig er, som det plejer men varierer fra gang til gang, og hun kan nogle gange ligefrem drømme om natten om, hvordan et vindue skal se ud. 

Der var flere med i opløbet om Årets Flotteste Julevindue

Byens mange flotte julevinduer har sikkert give juledrømmerier rundt omkring, og konkurrencen har da også været hård. Magasins magiske julevindue med lysende snemand og kæmpemus var få stemmer fra Cornelius K Optik, mens guldsmed Blaesild & Ring kom ind på en flot tredje plads med deres stilfulde vindue med isbjørne og igloer.

Men også Illums Bolighus og Frk. Friis i Bondebyen fik flere stemmer med på vejen.

Der er stadig tid til at nyde ”Årets Flotteste Julevindue”. Så kig forbi Cornelius K Optik på Klampenborgvej og kom i ægte julestemning.