Hvis man var forbi Kgs. Lyngby i uge 22, kunne man opleve skuespiller og instruktør Tomas Villum Jensen og Jonas Schmidt gå rundt på forskellige locations i byen med et filmhold i hælene.
Anledningen var optagelser til et rejseprogram på DK4 med titlen ”Villum & Schmidt på Mølleåen”. De to eventyrer har siden 2014 rejst rundt forskellige steder i Danmark og ude i verden, hvor de bl.a. har besteget Kilimanjaro, været til Søs, på vinrejse i Frankrig, sejlet af Göta-kanalen, stået på ski i Alperne, været i Elvis fodspor og meget mere. Men nu er turen så kommet til Mølleåen og Kgs. Lyngby.
I kano sejler de to herrer fra Mølleåens udspring og hele vejen til udløbet i Øresund ved Strandmøllen i Taarbæk. Undervejs gør de holdt og overnatter i Lyngby-Taarbæk og Allerød og Furesø kommune, hvor de besøge byernes seværdigheder, kultursteder og fortæller historier fra byerne – men glimt i øjet og smil på læben.
Uden at afsløre for meget, så byder stoppet i Kgs. Lyngby på skøn natur, kulturperler og besøg på Hovedgaden.
Se en teaser fra programmet her:
Programmet bliver sendt første gang d. 3 juli kl.21.50 på DK4.
Vil du læse mere om Villum & Schmidts besøg i Kgs. Lyngby, så læs også Det Grønne Områdes artikel >>> HER