Lyngby Sø
Lavvandet sø. Frit fiskeri med fisketegn langs Åmosen ved den nordlige bred af søen efter blandt andet sandart, karper, gedder, brasener og skaller.
Lyngby Sø er en af de tre søer, som Mølleåen løber gennem til sit udløb i Øresund. Søen, der udover Lyngby-Taarbæk også hører til Gladsaxe Kommune, er lavvandet og har to øer – Storeholm og Lilleholm.
Ved søens nordlige bred ligger den fredede og naturskønne Lyngby Åmose, og mod syd finder du Folkeparken, der har fungeret som et rekreativt åndehul i 80 år.