fbpx

Visit Lyngby

Forgot your your password?
  • single location image
  • single location image

Templet

(0.0)

Jernbanevej 16, 2800 Kgs. Lyngby

Fede koncertoplevelser i Kongens Lyngby

Templet er din adgang til god musik i Kgs. Lyngby. Templet har en bred musikprofil med både lokale, udenlandske, kendte og ukendte kunstnere, og sætter en dyd i at levere aktuel musik med masser af kvalitet og professionalisme. Templet har eksisteret siden 1992, og det har lige fra starten været intentionen at skabe et professionelt spillested til rytmiskmusik. Et spillested som samtidig kan være en katalysator for live musik ikke kun i Kgs. Lyngby, men hele Nordsjælland.
Spillestedet har plads til 160-230 mennesker afhængig af hvilken type arrangement der bliver afholdt. Pladsen er fordelt på tre etager. Templets størrelse er perfekt til mindre og mere intime koncerter, og samtidig også ideelt for nye upcomming artister.

Bred opbakning til musikken

Spillestedet drives af frivillige fra Musikforeningen Rytmetemplet – alle bruger de deres fritid på at skabe et seriøst spillested med gode musikoplevelser. Musikforeningen Rytmetemplet støttes af Lyngby-Taarbæk Kommune, Kulturministeriet og Statens Kunstråd. Templet er desuden medlem af Kulturnetværket i Lyngby, Handelsforening for Kongens Lyngby og Omegn, og foreningen for danske spillesteder – Dansk Live.

Hør alt fra metal til jazz i Templet

Siden 2010 har Templet også haft deres egen metalklub ’Temple of Doom’, som inviterer til metal koncerter med artister fra hele verdenen. En anden musikklub som også holder mange af deres koncerter i Templet er Lyngby-Taarbæk Jazzklub. Disse to musikklubber illustrerer fint den diversitet der er i spillestedet, så tag et kig på vores hjemmeside og bliv fristet af de mange spændende koncerter.