fbpx

Visit Lyngby

Forgot your your password?
  • single location image
  • single location image
  • single location image

Oska Lyngby

(0.0)

Lyngby Hovedgade 40, 2800 Kongens Lyngby

 

Personlighed, elegance og komfort

Det tyske tøjfirma OSKA har eksisteret siden 1997. I dag har firmaet 70 konceptbutikker rundt omkring i verdenen og bliver solgt i mange detail butikker og webshops. OSKA har to konceptbutikker i Danmark, en i København og en i Kongens Lyngby. Hvert år præsenterer vi to kollektioner med unikt designet tøj af høj kvalitet. Vores designfilosofi fokuserer på tre værdier, nemlig komfort, elegance og personlighed. Ved at lave enkle designs parret med interessante stoffer, skaber vi et look der udstråler individualitet. Vores designsilhuetter er simple og udtryk for en afslappet stil, og med vores fleksible pasformer opnås en god komfort, der understøttes af vores valg af lækre materialer, som fremstår naturlige og autentiske. Vi bruger ofte asiatisk-inspirerede silhuetter, som udstråler elegance, men samtidig også komfort. Elegancen og det luksuriøse kommer også til udtryk i de nøje udvalgte detaljer på tøjet, det kan f.eks. være fine knapper eller en speciel krave.

 

Tøj til enhver kropstype

Vores designs kommer i flere forskellige silhuetter, som passer til forskellige kropstyper. Prøv f.eks. vores populære bukser i O-silhuetten, som sidder til ved hoften, men er voluminøse ned over benene. Denne silhuet udstråler individualitet og giver stor komfort og bevægelsesfrihed. Box-silhuetten er ligesom O-silhuetten meget komfortable og ses ofte i OSKAs overdele. Overdelene med Box-silhuet laves ofte i lette materialer, som falder flot ned over kroppen og fremhæver den feminine figur. Hvis du er til tøj, der sidder mere til på kroppen, så har vi også tøj i Slim-silhuetten. Det giver et flot look f.eks. at kombinere en slim-overdel med et par bukser i O-silhuetten. Alt er muligt med vores forskellige silhuetter og de kan mixes og matches på kryds og tværs, kun fantasien sætter grænser.

Du kan se alle silhuetterne på vores hjemmeside.

 

Et bæredygtigt valg

Vi tager bæredygtighed seriøst og vi tror på at bruge naturens ressourcer med omtanke. Meget af vores tøjproduktion er derfor indrettet med bæredygtigheden for øje. Først og fremmest er OSKA tøj meget holdbart. Vi bruger kun materialer af høj kvalitet og kun de dygtigste medarbejdere til at lave tøjet. Dette betyder, at tøjet holder formen og farverne i op til flere sæsoner. Vores designs følger selvfølgelig trends, men er også altid tro mod vores værdier, hvilket betyder at tøjet på mange måder er tidløst og kan bruges i lang tid uden at føles forældet. Vores tøjproduktion er også gjort mere bæredygtigt ved, at meget af produktionen forgår i Europa hvilket betyder en kortere transport og dermed et lavere Co2 aftryk. Vi kigger hele tiden på hvordan vi kan gøre vores produktion mere bæredygtigt. Vi har bl.a. fundet en mere miljøvenlig måde at farve stoffer på, hvor man bruger en lavere vand temperatur, og dermed spare energi på at varme vandet op. Desuden er vi også holdt op med at bruge plastik i vores emballage når vi sender de nye kollektioner til vores butikker rundt omkring i verdenen.

Kom og besøg OSKA på Lyngby Hovedgade og få tøj der er komfortabelt, feminint og holdbart.

Du kan også besøge vores hjemmeside, hvor du kan få masser inspiration og handle i vores webshop.

https://dk.oska.com/