Forgot your your password?

Liv i Lyngby 2022

Liv i Lyngby 2022 

 

Se billeder fra Liv i Lyngby nedenfor 

Traditionen tro afholdt Handelsforeningen, i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune, den årlige byfest Liv i Lyngby den 2. og 3. sep. Fredagen bød på bl.a. musik på gader og stræder, en smagsrute gennem byen og ”late night shopping” i flere af byens butikker.  

Lørdagen var den mere traditionelle del af Liv i Lyngby med boder i Hovedgaden højt humør og underholdning – og mulighed for at opleve noget af alt det, som Kgs. Lyngby har at byde på med butikker, foreninger, kulturinstitutioner, virksomheder og meget mere. 

Kanalvejsparken 

Igen i år var Kanalvejsparken, bag Lyngby Storcenter, taget i brug og her kunne man opleve forskellige koncerter. Fredag med Peter & De Andre Kopier, der gav den gas med Kim Larsen og Gasolin numre. Lørdag var der dagen igennem forskelligt underholdning på scenen med bl.a. de lokale danseskoler, Elverhøjkoret, DTU Science Show -inden Liv i Lyngby blev afsluttet med et brag med fire pigtrådsband: Chimbo’s Revival, Black Maria, The Scoops og The Rocking Ghosts med Jørgen De Mylius som konferencier – og Uncover Music bag scene og teknik. 

Biludstilling og børneunderholdning 

Traditioner tro kunne man opleve den årlig tilbagevendende biludstilling – og Johannes Fogs Plads bag Magasin og Kinopalæet var i dagens anledning omdannet til et børnekulturtorv med aktiviteter fra Opfinderskolen, Frilandsmuseet, DTU, Billed- og Musikskolen og Eventyrridderne. 

Der var noget for alle og en hver smag, og stemningen var i top til årets Liv i Lyngby.  

Har du nogle spørgsmål til ”Liv i Lyngby” er du velkommen til at kontakte citykoordinator Line Barklund på line@visitlyngby.dk/ 40 44 88 58. 

Sæt allerede nu kryds i kalenderen til Liv i Lyngby 2023 – som altid den 1. weekend i september.

Tak for støtte til Liv i Lyngby fra: 

Jørgen og Karla Storch’s Optimist Fond 

Danske Bank i Lyngbys Fond 

Kulturfonden Lyngby-Taarbæk Kommune

Louis Nielsen

Brdr. Price

Helse- og Idrætsklinikken

Billeder: Henrik Hejlesen, Visitlyngby og Opfinderskolen

Film: Timm Højbjerg  – Timmmedia