Det er måske ikke alle Lyngby-borgere, der ved det, for det er lidt en lokal hemmelighed. Men hver torsdag på Scandic Hotel Eremitage kan du få en dobbelt oplevelse med lokal kunst og tartelet.
Vi overdriver ikke, når vi siger at køkkenet på hotel Scandic Eremitage serverer Kongens Lyngbys største tartelet – og du behøver ikke være gæst på hotellet for at tjekke påstanden efter. Hver torsdag (men kun torsdag!) kan du bestille den klassiske danske ret med fyld af høns i asparges. Det er tale om god kvalitet for butterdejen er hjemmebagt og hønsekødet stammer fra danske velfærdskyllinger. (OBS. i juli og indtil den 7. august 2022 holder restauranten på hotel Scandic sommerferielukket ).
Når du er i lobbyen på hotellet skal du ikke snyde dig selv for at opleve udstillingen med lokale kunstnere fra kunstnersammenslutningen Åbne Døre. Lige nu udstiller malerne Gitte Veje og Evelyn Christensen samt Anne-Mari Rasmussen , der er keramiker. Du kan opleve udstillingen indtil slutningen af januar.
Du finder udstillingen på 2. sal ved receptionen. Indgang med elevator ved siden af Michelsen Chokolade i Lyngby Storcenter.
Læs mere om kunstnersammenslutningen Åbne Døre på www.Ltkunst.dk. Se mere til maler Gitte Veje på instagram her https://www.instagram.com/gitte.veje/?hl=da og her https://ltkunst.dk/portfolio-items/gitte-veje/. Se mere om Evelyn Christensen her https://ltkunst.dk/portfolio-items/evelyn-christensen/
Tarteletten koster Kr. 129,-. Tartelet og fadøl koster kr. 179,-.