Forgot your your password?

Kom og oplev masser af musik

Oplev jazz, fællesang, Lyngby-sange, afropop og meget mere i musikpavillonen på Torvet foran Rådhuset til Liv i Lyngby 2019. Her kan man bl.a. opleve Joanita Zachariassen, der vandt DR’s musikudsendele LIVE sidste år.

Evalueringen fra sidste års Liv i Lyngby viste, at borgerne efterlyste mere musik. Det er taget til efterretning, og der er derfor i år indgået et samarbejde med den nye danske musikbookingplatform, UNCOVERmusic.dk. Sitet er en slags airbnb for originalt dansk musik, hvor artisterne præsenterer deres musik og deres koncertprodukter.

UNCOVERmusic.dk er skabt af musiker og sangskriver Kris Herman, der mener, at der findes så utrolig meget god musik derude, men som det kan være svært at finde frem til. Derfor er UNCOVERmusic.dk skabt ud fra et ønske om, at man skal kunne finde frem til de gode musikere og overskue udvalget og ikke mindst kunne booke direkte hos musikerne.

Kris Herman har til Liv i Lyngby været med til at udvælge en håndfuld primært lokale artister, der vil underholde i løbet af dagen med minikoncerter. En af dem er Joanita Zachariassen, der vandt DR musikudsendelsen LIVE i 2018 med Sanne Salomonsen som mentor. Joanita er en ugandanesisk og dansk afropop sangerinde med karisma og en stærk vokal, der med sin sejr fik titlen som ”Danmarks nye live artist 2018”.

Musikgenren til minikoncerterne vil spænde bredt fra singer/songwriters til pop, r’n’b og rock. Flere af musikerne vil man også kunne opleve til pop-up-koncerter rundt omkring i byen.

Derudover er der også premiere på ”Lyngby Sange” – et spændende projekt i kommunen, hvor borgerne har været med til at skrive linjer til sange, der omhandler Kgs. Lyngby.

I musikpavillonen vil man også kunne deltage i fællesang, lytte til jazz og være med til overrækkelsen af Lyngby-Taarbæks Kommunes kulturpris.

Amanda Bodenhoff er dagens konferencier, der vil binde det hele sammen. Amanda er til dagligt speaker i Lyngby Boldklub og for øvrigt Danmarks eneste kvindelige fodboldspeaker.

Det hele krydres med et stort Street Food Market med talrige madboder, hvor sulten kan stilles i alt fra bæredygtigt mad til indiske specialiteter, sushi og pølser på grillen.

Fakta

Kl. 11.00 – Åbning  

Kl. 11.15 – Uddeling af Kulturprisen ved borgmester Sofia Osmani

Kl. 11.30 – Minikoncert med Anja Bjødstrup

Kl. 12. 15 – Fællessang med operasanger Ole Allermand og pianist Knud Rasmussen.

Kl. 13.00 – Præsentation af Lyngby-sange med Chili Chicks under ledelse af Martin Jantzen

Kl. 13.30 – Jazz med The Pop-up Jazz Trio

Kl. 14.15 – Minikoncert med Joanita Zachariassen

Kl. 15.00 – Minikoncert med SOMEOVUS

KL. 15.45 – Minikoncert med ThorN

KL. 16.30 – Minikoncert med bandet Sylvana

Kl. 10-17 – Street Food Market

Hvad foregår der ellers til Liv i Lyngby?

Find det samlede program her

På visitlyngby.dk kan du løbende få teasere på, hvad der kommer til at ske på selve dagen:

>>> Byvandringer til Liv i Lyngby

>>> Det er for børn – aktiviteter i børnehøjde til Liv i Lyngby

>>> Kulturmøde på Ulrikkenborg Plads

>>> Tag en cykeltaxa rundt i byen til Liv i Lyngby

>>> Unikke oplevelser i Lyngby Storcenter