Svaneborg Kardyb er Nikolaj Svaneborg (Wurlitzer, Juno, klaver) og Jonas Kardyb (trommer, percussion), en prisvindende duo fra Danmark. Med inspirationskilder som Nils Frahm, Esbjörn Svensson og Jan Johansson’s mesterværk Jazz På Svenska, er deres musik en udsøgt og frydefuld sammensmeltning af smukke melodier, delikat minimalisme, catchy grooves og subtile elektroniske vibes, nordisk atmosfære og organisk sammenspil – alt sammen understreget af en uforbeholden lyst til at spille sammen.
Efter udgivelsen af duoens første albums, Knob (2019) og Haven (2020) fulgte et par hæsblæsende år med massiv opmærksomhed og anmelderroste koncerter i både ind- og udland. Duoen gjorde sig bemærket ved Danish Music Awards Jazz 2019 ved både at modtage prisen for Årets Nye Talent og Årets Danske Jazzkomponist, for deres ”meditative grooves, deres naturlige tilgang til melodi og den udsøgte interaktion imellem dem.”
Inden musikken er der mulighed for at tilkøbe Høkers sommergrill-buffet. Læs mere og køb billetter HER.
Under Himlen er en kulturfestival arrangeret af Madkastellet på en række scener i historiske omgivelser i og omkring København: Dyrehaven, Brede Værk, Axeltorv, Kødbyen og Langelinie.