fbpx
Forgot your your password?

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Udstilling med Kirsten Bøgh og Stine Jespersen: Mellem flade og rum

20. november - 30. december

Gratis

I Portnerboligen ved Sophienholm viser Kirsten Bøgh akvarelcollager og malerier sammen med Stine Jespersens keramiske relieffer.

Der dannes et modspil mellem de konkrete keramiske ornamenter og maleriets illusioner af rum og ornamenter. Forholdet mellem flade og rum er et gennemgående træk i arbejderne – den transformation, der foregår, når en rumlig genstand ender på det flade lærred eller som et keramisk relief.

Kirsten Bøgh er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og har en bachelorgrad i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Hun arbejder med en udvidet tolkning af det vesterlandske stilleben og interiørtradition i kombination med mønstre fra persiske tæpper. Stillebenet og interiøret er som en kulturel hukommelse. De rum, vi bevæger os i, og de menneskelige daglige genstande vil eksistere til alle tider.
Stine Jespersen er uddannet fra Kunstakademiets Designskole, fra Central Saint Martin’s College of Art and Design samt Royal College of Art i London, hvor hun har taget en mastergrad.
Gentagelse er centralt i hendes arbejde med skulpturel keramik, og inspirationen finder hun i det unikke i gentagelsen og balancen mellem det visuelt statiske og det bevægelige. De samme elementer gentages og kombineres på forskellig vis med små ændringer og variationer.
Udstillingen i Portnerboligen ved Sophienholm, Nybrovej 401 A, Kgs. Lyngby, slutter torsdag den 30. december. Der er åbent tirsdag til søndag kl. 12-15. Mandag lukket. Der er endvidere lukket 24., 25. og 26. december. Der er gratis adgang

Detaljer

Start:
20. november
Slut:
30. december
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Lyngby Kunstforening

Sted

Portnerboligen ved Sophienholm
Nybrovej 401 A
Kongens Lyngby, 2800 Danmark
+ Google Maps