
Templet: Karen Mukupa
5. Marts // 21:00 - 23:00
,-175
Den 5. marts kommer Karen Mukupa forbi Templet i Kgs. Lyngby. Her vil hun spille sangene fra hendes karriere – en omgang glad, groovy afro-pop.
Karen Mukupa slog i 90’erne igennem i bandet ‘No Name Requested’ sammen med veninden Natasha, hvor de var nogle af de allerførste kvindelige rappere. Sidenhen har Karen Mukupa udgivet albums under eget navn – senest albummet ‘Human’, hvor musikken er en blanding af afro, soul, hip-hop og reggae og er en søgen tilbage til hendes musikalske rødder, der stammer fra en opvækst i Tanzania, hvor hun boede indtil 15 år.
Kom forbi til en festlig aften med glad musik.