Forgot your your password?
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Sophienholm: Kan kunst være nuttet?

maj 1 @ 11:00 - august 31 @ 17:00

Det spørgsmål stiller Sophienholm i kunsthallens nye udstilling Det Nuttede. Udstillingen præsenterer 12 samtidskunstnere, som på hver deres nuttede måde kommer med meget forskellige bud på den æstetik, der præger vores tid mere, end vi aner.

Nuttethed forbindes oftes med japansk Kawaii og amerikansk popkultur, men med denne udstilling vender Sophienholm blikket mod vores egen hjemlige, nordiske og æstetiske kontekst og spørger: Findes der noget, vi kan kalde det nordisk nuttede? Deler vi fælles referencer på tværs af lande – eller er det måske et generationsspørgsmål?

Udstillingen Det Nuttede tegner et vildt, varieret, sjovt, drillende og også til tider grufuldt billede af det nuttede i kunsten gennem værker af de 12 samtidskunstnere med rod i Norden: Evo Sidney Wendel (DK), Malin Molin (SE), Emma Ainala (FI), Kathrine Ærtebjerg (DK), Alberte Skronski (DK), Anna Aagaard Jensen (DK), Aki Turunen (FI), Stefan Tcherepnin (US/SE), Ida Thorhauge (DK), Cecilie Penney (DK), Sofie Burgaard (DK) og Luca Bjørnsten (DK).

 

Detaljer

Start:
maj 1 @ 11:00
Slut:
august 31 @ 17:00
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
https://sophienholm.dk/eventprogram

Sted

Sophienholm
Nybrovej 401
Kgs. Lyngby, 2800
+ Google Maps
Telefon
45976500
Se Sted hjemmeside