Askestorm er barndomsvennerne Asger Falkesgaard- Ohlsen og Storm Trolle Trier som har spillet og skrevet musik sammen siden de var børn. En splittet ungdomstilværelse og livet som ung i en storby er med til at præge drengens univers og de tager især inspiration fra deres omgivelser. Deres omgivelser skaber rum til kærlighed, hverdag, kreativ udfoldelse og dermed i sidste ende musikken. Askestorm kombinerer elementer af pop, Singer/songwriter og klassisk rock og skaber dermed en lyd som minder om Ulige Numre og Undertekst.
MAYA er alt det, du elsker ved guitardrevet indierock, kombineret med en melodisk og drømmende vokal. Denne kontrast skaber en nostalgisk men samtidigt nytænkende lyd, der er energisk, festlig og helt igennem hjertefølt på én og samme tid.
Musikken bærer præg af en introspektiv legesyghed, der kulminerer i højintense koncerter med et propfyldt dansegulv. Som publikum står man tilbage med en euforisk lykkerus i kroppen, og de fængende melodier synges indtil langt ud på natten. Bandet består af fire distinkte personligheder der hver især sætter deres personlige præg på musikken: Niels Kristensen på trommer, Tobias Bjerg og Karl Storm på guitar, og til sidst Albert Callesen, hvis inderlige og medrivende stemme går direkte i publikums hjerter.
Køb billet HER.
Dørene åbner kl 20, musikken starter kl 21.