
Rundvisning på DTU med personlig guide – Forskningens Døgn i Kgs. Lyngby
24. april - 29. april
Gratis
Der er sket meget siden DTU blev etableret i 1960’erne – få historien om udviklingen fra den gang og op til i dag på en rundvisning på campus med en personlig guide.
Ruten ”Campusudvikling på DTU” giver, ud over et indblik i DTU’s historie, også mulighed for at høre mere om den ambitiøse udvikling, der er i gang på campus under visionen ”Transforming DTU” – som skal sikre DTU som internationalt eliteuniversitet med ”state-of-the-art laboratorier”, eksperimentelle læringsfaciliteter og innovationsfremmende studiemiljøer mv.
Rundvisningen varetages af en DTU-studerende, som har sin daglige gang på campus og dermed også kan fortælle mange små anekdoter om DTU undervejs.
Rundvisningen foregår udendørs og varer ca. 90 min. Ruten er 4,5 km. lang, så der anbefales praktiske sko og påklædning efter vejret.
Der er et meget begrænset antal billetter til hver rundvisning, som skal bestilles forinden her:
Rundvisninger
Lørdag den 24. april kl. 11.00 og kl. 14.00
Søndag den 25. april kl. 11.00 og kl. 14.00
Tirsdag den 27. april kl. 13.30 og kl. 15.30
Onsdag den 28. april kl. 14.30
Torsdag den 29.april kl. 13.30 og kl. 15.30