fbpx
Forgot your your password?

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Lyserød Lørdag i Kgs. Lyngby

8. Oktober // 10:00 - 14:00

For 5. gang samler hele Kgs. Lyngby ind til kampen mod brystkræft til Lyserød Lørdag den 8. okt.

Hvert år ændrer verden sig, på et splitsekund, for knap 5.000 danske kvinder, der får konstateret brystkræft. Hvert år i uge 40 sætter Kræftens Bekæmpelse fokus på brystkræft gennem kampagnen ”Støt brysterne”, der kulminerer med masser af landsdækkende events til Lyserød Lørdag den 8. okt. – også i Kgs. Lyngby.

Program 

Lyngby Storcenter 

I forbindelse med Lyserød Lørdag donerer Lyngby Storcenter 1 kr. pr. kunde i centret til Kræftens Bekæmpelse i kampen mod kræft – så læg vejen forbi og støt det gode formål.

Kl. 10.00-14.00 Kræftens Bekæmpelse bod (overfor Helsemin og ved Joe & The Juice)

Kom og få en snak om kræft og hvilke symptomer du skal være opmærksom på, så kræft kan opdages tidligt. Salg af bl.a. lyserød sløjfe, broche/øreringe, tasker. 

 Kl. 10.00-14.00 Tombola (overfor Helsemin)

Masser af flotte præmier doneret af forretningslivet i Lyngby. Kom og vind de flotte præmier.  Mød også borgmesteren, der står med i boden fra kl. 10-11.

Kl. 11:00-14:00 Ansigtsmaling, Tatoo og  lyserøde folieballoner 

Foran Name it og ved siden af Legekæden kan man købe ovenstående for et symbolsk beløb. Hele beløbet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. Beløbet indbetales på Lyserød Lørdags MobilePay 770344, hele beløbet går ubeskåret til kræftforskning.

KL. 10.30-16 Musik 

Oplev musik og god stemning rundt omkring i centret.

Lyngby Hovedgade

Kl. 11-13 Musik i bevægelse

Oplev musik i bevægelse rundt omkring på Hovedgaden, når en musiker går rundt, stopper op giver et par numre, inden turen går videre til et nyt sted i byen.

KL. 11.30-12.00 Vedbæk Garden går gennem byen og Lyngby Storcenter 

Vedbæk Gardens besøg i byen til Lyserød Lørdag er blevet en fast tradition. Oplev den festlige garde gå gennem Lyngby Hovedgade og Lyngby Storcenter i den gode sags tjeneste.

Alle er velkomne til at gå med i optoget. Mødested: Svane Køkkenet Jernbane Pladsen 1 kl. 11.20

KL. 13-13.30 Lyngby Dans byder op til dans

Lyngby Dans giver danseopvisninger foran Imerco på Hovedgaden og byder alle interesserede op til dans.

Andre Lyserød Lørdag arrangementer i uge 40

Nyd en middag, dessert og vin i ugen op til Lyserød Lørdag den 8. okt. og vær med til at støtte en god og vigtig sag.

Madklubben – Spis en dessert og støt

Fra den 3.-9. okt. støtter du kampen mod brystkræft, når du bestiller deres dessert bestående af cremet chokoladeis med chokolademousse og sprød chokolade crumble. Prisen på desserten doneres direkte til Kræftens Bekæmpelse. Book bord eller kig forbi restauranten på Kanalvej 3 og nyd en dessert med et godt formål

Livsstilshuset Højris – Spis en middag og støt 

Livsstilhuset Højris, Bjælkevangen 61, 2800 Lyngby holder ekstraordinært åbent den 5. okt. og støtter brystkræftssagen ved at invitere til en 3-retters lækker menu med et glas vin, øl eller lemonade til en pris på 499 kr., hvor 300 kr. doneres direkte til Støt Brysterne, Kræftens Bekæmpelse. Læs menuen her og forudbestil (begrænset antal billetter)

VinTema – Kom til Vinsmagning og støt 

Lyserød Lørdag har sammen med Vintema Lyngby Hovedgade 55B arrangeret en vinsmagning den 8. okt. kl. 16-17.30, hvor man kan smage vin fra flere lande. Det koster 300 kr. at deltage, hvoraf 175 kr. går til Støt Brysterne Kræftens Bekæmpelse Bestil billet på forhånd her

Har du ikke selv mulighed for at deltage i Lyserød Lørdag, er du også velkommen til at give din støtte til det gode formål på MobilePay 770344.

Detaljer

Dato:
8. Oktober
Tidspunkt:
10:00 - 14:00

Sted

Lyngby