Baryl er nordisk legende Jazz, der får din morgenkaffe til at vibrere i takt til musikken. De spiller originale kompositioner af bandets vibrafonist, Viktoria Søndergaard. Musikken er skrevet med fokus på at udfordre og lege med lytterens forventninger til jazzmusik. Baryl giver dig i venlige og legende melodier, enkle og skæve rytmer, din hverdags pulserende liv, et øjebliks ro og eftertænksomhed.
I foråret 2022 vandt de ”Jazzkonkurrencen”, som er Danmarks ældste og største jazzkonkurrence for unge musikere og har eksisteret siden 2002. Politiken skrev: “Om ikke mange år kan barylerne ende med at blive en af landets mest efterspurgte grupper. De er i hvert fald ved at støbe fundamentet til noget rigtig stort.”
Baryl udgav album nummer to, ”Hva´ fanden sker der?”, i maj 2023.
Viktoria Søndergaard på vibrafon, Johan Jep Christensen på saxofon, Lukas Loeb på bas og Ludvig Søndergaard på trommer.
Billetter kan købes HER.