Til denne koncerten udfoldes middelaldermusik af Hildegard af Bingen med de to musikere, som tager tilhøreren med på rejse tilbage til middelalderen og ind i en verden sammen med en af fortidens betydningsfulde kvinder.
Hildegard von Bingen var begavet i særlig grad og udnyttede sine mange evner på bedste vis.
Hendes musik er uden lige og rummer elementer der både slår den meditative og mere koncertprægede tone an. Hun beskæftigede sig med alle sider af tilværelsen lige fra teologi, filosofi, lægekunst og musik til digtekunst og politik og hun efterlod vældige mængder i skriftlig form. Hun udtalte selv at musikken er en bro mellem himmel og jord.
De to musikere sopranen Marianne G. Nielsen og organisten Mie Korp Sloth har specialiseret sig i Hildegards musik, som de har praktiseret i mange år i ind- og udland. Mie Korp Sloth spiller ved koncerten på et håndholdt orgel-portativ, som der kun findes 3-4 kopier af i Danmark.