Der er lige nu pause i Letbane-byggeriet foran Lyngby Torv lige ved Kronen på strækningen tættest på Lyngby Hovedgade.
Lyngby-Taarbæk Kommune og Handelsforeningen Kongens Lyngby benytter muligheden for at skabe julestemning midt i byens allermest centrale område og inviterer til ”Jul under Kronen” fra den 2.- 23.dec.
Jul under Kronen består bl.a. af juletræssalg, bod med brændte mandler, portvinsbod, jule-fællessang (læs mere her) samt den udendørs udstilling ”Talrig som stjernerne – en julevandring”. Udstillingen er et samarbejde mellem Stadsbiblioteket, Lyngby Kirke og Lyngby-Taarbæk Kommune (læs mere her).
Udstillingen er fordelt mellem de tre instanser og viser illustrationer fra ”Barnets Bibel” skrevet af Kim Fupz Aakeson. Tanken er, at man skal følge udstillingen ved at følge stjernerne på Lyngby Hovedgade og gå ”en julevandring” rundt i Kgs. Lyngby.
Læg vejen forbi ”Jul under Kronen” og vær sikker på at komme i julestemning.