Forgot your your password?
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Jul på Frilandsmuseet

december 1, 2022 @ 08:00 - december 18, 2022 @ 17:00

Julestemningen spreder sig på Frilandsmuseet, brændekomfurerne buldrer, drillenissen driller og de gamle gårde er pyntet til højtiden.

Jul som i de gamle dage
Tag med på en nostalgisk tidsrejse i museets mange huse og gårde og få et indblik i, hvordan julen blev fejret i de gamle dage. Kom med indenfor og se de smukke juletræer, der bugner af historisk julepynt fra museets enestående samling og nyd julemagien når træerne lyser op i vintermørket.

Der er selvfølgelig også aktiviteter på programmet. Du kan lave juleklip med jakobsstiger, julehjerter og små uld-engle.

Oplev nogle af kulisserne fra årets julekalendere
Årets julekalender på DR, ‘Julehjertets hemmelighed’, er blevet filmet på Frilandsmuseet. I december kan du udforske arbejderboligen, og se hvordan karaktererne bor. Se også kostumerne og smag på nissen Rumles yndlingskage. Udstillingen er lavet i samarbejde med DR.
Læs mere om ’Julehjertet hemmelighed’ på DR.dk.

TV 2s familiejulekalender ’Tinka og Sjælens Spejl’, er også blevet filmet på Frilandsmuseet. I år kan gæsterne komme med indenfor hos Tinkas plejemor Nille. Her står scenografien, som du har set den på TV 2 og TV 2 Play. Se nissekostumer og skyd med bue og pil. Læs mere om ’Tinka og Sjælens Spejl’ på TV2.dk.

Juleteater med Drillenissen
Museets populære teaterstykke drillenissen vender selvfølgelig også tilbage. Teaterstykket er for hele familien og det kan få selv den mest juletrætte type til at trække på smilebåndet og børn til at bryde sammen af grin.Stykket spilles hver dag kl. 11.30, 12.30 og 13.30

Smag på julen
Der er travlt på herregården, hvor duften spreder sig fra brændekomfuret, når der bliver bagt traditionelle julesmåkager med de yngste gæsters hjælp. Her kan I følge med i juleforberedelserne og hvis du er heldig eller smage på julelækkerierne.

I madboder kan sulten blive stillet med en saftig økologisk flæskestegssandwich eller risengrød. Gæster med en sød tand kan også glæde sig til småkager, honningkager, brændte mandler æbleskiver, gløgg og varm kakao. Bagehuset byder på kaffe, kanelsnurrer, boller og Rumles yndlingskage.

Besøg Frilandsmuseet og kom i ægte gammeldags julestemning hver lørdag og søndag op til juleaften. Læs mere om programmet  HER

Som noget nyt afholder Frilandsmuseet også en “Aftenjul” den 13.dec. med bl.a. Luciaoptog, fællessang og julevandring uden for lukketid. Læs mere HER

Detaljer

Start:
december 1, 2022 @ 08:00
Slut:
december 18, 2022 @ 17:00
Begivenhed Kategorier:
, , , ,