Kom og sig hej til fem sociale servicerobotter, som besøger Lyngby Storcenter.
Du kan interagere med dem, få en masse viden om robotteknologi og blive lidt klogere på, hvordan en fremtid med robotter kan se ud.
På dagen kan du få lov til at prøve robotterne, som er udviklet på baggrund af forskning i Human Robot Interaktion (HRI). Det er studiet af, hvordan vi mennesker naturligt interagerer med sociale servicerobotter.
Forskningen er i høj grad teoretisk, men til arrangementet her vil vi forsøge at bygge bro mellem den teoretiske viden og den praktiske brug af servicerobotter.
Det er det danske firma Yodaway, der har udviklet robotterne. De har som de første introduceret sociale servicerobotter i større skala på det skandinaviske marked. Til eventet kan du møde stifter Kian Floor og en af hans hjælpere. Kian er blandt de mest erfarne i Danmark, som arbejder med sociale servicerobotter, og har undervist i robotteknologi og kunstig intelligens på skoler og universiteter i hele landet.
Arrangementet er gratis og vil foregå på Madtorvet, det kræver ikke tilmelding på forhånd. Bare mød op til en spændende dag i selskab med robotter.
Arrangementet er en del af hele programmet for “Forskningens Døgn i Kgs. Lyngby” fra 20.-26. april – Se det fulde program HER