Kom og hør, hvordan ASIM blev bygget, testet og sendt ud i rummet. Fortalt af en af personerne helt tæt på projektet.
I 2018 blev det store danske rumprojekt ASIM sendt til den internationale rumstation ISS. ASIM står for Atmosphere-Space Interactions Monitor, og projektets formål er at måle tordenskyer og deres elektriske aktivitet.
I dette foredrag kan du høre den teknisk ansvarlige fra rumfartsfirmaet Terma, Dan D. V. Bhanderi, fortælle om, hvordan ASIM blev bygget, sendt ud i rummet og installeret på ISS.
Foredraget er fuldt af billeder og grafik over ASIM-systemet, af kæmpelyn og gammaudbrud, som kan opleves på det store lærred i Kinopalæet.
Foredraget foregår i Kinopalæet og er gratis og uden tilmelding – men efter først til mølle princippet.
Foredraget er en del af hele programmet for “Forskningens Døgn i Kgs. Lyngby” fra 20.-26. april – Se det fulde program HER