Inge Thorup, kendt fra DR Ultra, møder tre forfattere der på hver sin måde beskæftiger sig med de tabuer, fordomme og følelser, der knytter sig til at være ung i 2023. Sammen med sig på scenen har Inge et ungepanel fra YouTube kanalen Spor23.
Gunvor Ganer Krejberg: Unge med handicap – Selma manglede bøger om unge, der ligesom hende selv sidder i kørestol. Den opfordring tog Gunvor alvorligt og skrev bogen Den som alle ser. Hør Gunvor og Selma fortælle om deres møde, der endte som en lille litterær stjerne.
Tinashe Williamson: Racisme – I Håndbog for unge antiracister giver Tinashe den unge generation ord til handling i kampen imod racisme. Med dialog kan vi sammen gøre en forskel mod diskrimination og for repræsentation, siger Tinashe, der er født i Zimbabwe og bor i Norge.
Thomas Lagermand Lundme: Ungdomsliv og identitet – Tomas er mester i at formidle ungdomslivets svære følelser i sine bøger. I Alting begynder et sted berører han angst, mobning, seksualitet og usikkerhed. Hvad forstår vi egentlig ved at være normal? Både for os selv og i fællesskabet.
Talken er gratis, men der kræves tilmelding HER (giver adgang til alle tre forfattersamtaler)
Arrangementet er målrettet unge i alderen 11-16 år.