Festlig fastelavnsfest i Lyngby Hovedgade
Lørdag den 18/2 kl. 12-14.00 er alle børn velkomne til festlig tøndeslagning i den hyggelige ende af Hovedgaden i strædet mellem Social Foodies og Irma (Lyngby Hovedgade 19-21). Kom og slå katten af tønden og få en kop varm kaffe eller kakao – og et brag af en slikfest, når tønderne falder ned.
Fine præmier og varm kakao og kaffe
”Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have…” fastelavn er lige om hjørnet. I den anledning er flere af byens butikker gået sammen om at skabe en festlig fastelavnsfest for de mindste.
Fest og Farver har sørget for tønder, og Irma har fyldt dem med dejligt tøndeslik til børnene, mens Faraos Cigarer sørger for fine præmier til kattekonger og kattedronninger. Emmerys serverer lækker varm kakao eller kaffe til store og små undervejs.
Vi slår katten af tønden kl. 12.00 og alle udklædte børn er velkomne. Så tag børn og børnebørn og deres venner med til sjov i gaden.
Find katten og få fine overraskelser
Med til fastelavn hører også den gamle tradition med at rasle. Derfor kan de udklædte børn gå fra butik til butik og i de butikker, hvor der er placeret en fastelavnskat i vinduet, kan de hente små overraskelser.
BID samarbejde
Det er Røde Kors Butik, der er primus motor på fastelavnsfesten i tæt samarbejde med Louis Nielsen, ALL4U Børnetøj og flere af byens andre butikker, der har hjulpet med præmier, tønder, forplejning osv. Fastelavnsfesten er et udspring af BID-samarbejdet (Business Improvement District) i byen, hvor butikker, foreninger osv. går sammen om at udvikle et lokalområdet bl.a. ved i fællesskab at skabe aktiviteter og events.
Butikkerne glæder sig til at byde børnene velkomne til fastelavnsfesten, og håber at se en masse dejlige udklædte børn til gang i gaden.
Arrangementet er gratis. Da tønderne er små, er arrangementet primært for de mindste børn.