Eventyrteatrets show er fyldt med fortryllende dans, fantasifulde kostumer og stemningsfulde sange, udført af talentfulde, unge skuespillere. Showet bringer både børn og voksne ind i eventyrets magiske verden.
Glæd jer til at opleve alt dette på Bakkens Friluftsscene udvalgte onsdage i sommerferien.
Eventyrteatret driver også en Dramaskole, hvor cirka 300 børn og unge i alderen 7-19 år deltager hvert år. Her udvikler de deres talent inden for dans, sang og skuespil gennem ugentlig undervisning af professionelle, udøvende kunstnere. Det kræver mod og hårdt arbejde at stå på scenen, hvilket skaber stærke bånd mellem eleverne – og de forbliver eventyrbørn for livet.
Læs mere HER.