H. C. Andersens dejlige eventyr om den fattige prins, der vil giftes med kejserens datter og derfor begiver sig afsted for at fri til prinsessen, forklædt som svinedreng og medbringende to skønne gaver, er iscenesat af det dansk-tjekkiske dukketeater Svanen.
Dukkemager Patricie Homolová har savet, mejslet og slebet store træstykker til de håndlavede, originale dukker, der ved skuespiller Kim Westis dukkeføring bliver så levende, at man glemmer, de er lavet af træ.
Forestillingen finder sted i parken, er egnet fra børn 3 år+ og er gratis – bare mød op!