Sophienholm inviterer Camillos Køkken til at overtage værtsskabet for en aften, hvor Barbara Læssøe Sophienholms chef, er gæst og fortæller om Sophienholms egen salonhistorie og værtinden Friederike Brun.
Når Camillos Køkken overtager salonen, forsøges det at blive klogere på grebene i både det historiske og nutidige gode værtskab, og som altid, når Camillos Køkken indtager værtsrollen, trakterer de med velsmagende, italienske klassikere fra kogebøgerne serveret i det fri.
Camillos Køkken er kendt for popup-køkkener og opfordrer os med sine kogebøger Mad der får folk til at tale sammen, Spis og strik og Camillos fornemmelse for sommer til at samles om det gode måltid med venner, familie og nogle, man har lyst til at lære at kende, for at tale sammen om lette og lyse emner – men også om udfordringer og tidens alvorlige begivenheder.
Prisen er inkl. traktement, salon og udstillingen ‘På dybt vand’ af Peter Callesen. Drikkevarer kan tilkøbes.
Køb dine billetter til den gastronomiske salon HER.
Illustration: Helle Marietta Pedersen fra kogebogen Camillos fornemmelse for sommer.